This website uses cookies. By navigating around this site you consent to cookies being stored on your machine

Newsroom

Terma-aftale åbner for globalt marked

Terma and BAE Systems collabo...

Lystrup, Danmark 13. april 2015 – Avanceret lydteknologi fra den danske højteknologivirksomhed Terma kan begrænse træthed og stressniveauet hos kampflypiloter og forbedre kommunikationen i cockpittet. Og en ny aftale med britiske BAE Systems, der er en af verdens største forsvarsvirksomheder, åbner et betydeligt marked på globalt plan og giver Terma adgang til at udvikle sin teknologi direkte til BAE Systems hjelme til piloter.
Terma og BAE Systems har underskrevet en aftale om at integrere Termas Active Noise Reduction (ANR) og 3D-Audio-teknologier med BAE Systems hjelme til kampflypiloter. Men BAE Systems ser også store muligheder i at udnytte den danske teknologi i virksomhedens store program af landbaserede køretøjer.
 
Støj er en alvorlig udfordring for især kampflypiloter. Luftbåren eller akustisk støj er altid til stede i et fly, men avanceret teknologi kan mindske og filtrere støjen. Teknologien reducerer ganske enkelt støjniveauet og dermed pilotens fornemmelse af træthed, mindsker høretabet og forbedrer kommunikationen i cockpittet.
 
3D-Audio teknologien hjælper samtidig piloten til at håndtere advarsler og trusselsvurderinger omkring flyet. Det fortæller dem nøjagtigt hvorfra en trussel kommer, også når truslen skifter banen, hvad der særlig vigtigt i tilfælde af missiler. Piloter med adgang til 3D-lyd kan således hurtigere iværksætte øjeblikkelige undvigelsesmanøvrer.
 
I løbet af de næste tre år vil de to virksomheder i første omgang udvikle et headset til BAE Systems hjelme. Terma og BAE Systems vil derefter integrere og certificere systemet til de forskellige flytyper inden hjelmen sættes i serieproduktion.
 
"Som et resultat af aftalen med BAE Systems forventer vi at få adgang til et betydeligt marked og øge eksponeringen for disse teknologier på globalt plan. Vi ser frem til samarbejdet, som også vil bidrage til den videre udvikling og forbedring af vores Active Noise Reduction og 3D-Audio”, siger Termas administrerende direktør, Jens Maaløe.
 
Udviklingsdirektør hos BAE Systems, Alan Garwood tilføjer, at aftalen med Terma sikrer, at virksomheden kan fastholde sin position som markedsleder indenfor pilothjelme.
 
"Dagens aftale er endnu et bevis på vores stærke forbindelser med dansk industri og ikke mindst Terma. Men den sikrer også, at vi er på teknologisk forkant. Aftalen vil ydermere eksponere disse to Terma-teknologier til vores globale netværk af kunder”, siger han.
 
Om Terma
 
Terma A/S udvikler produkter og systemer til militære, civile og sikkerhedsmæssige formål, herunder kommando- og kontrolsystemer, radarsystemer, selvbeskyttelse til fly og skibe, rumfartsteknologi og avancerede strukturdele til flyindustrien. Terma har hovedsæde i Aarhus samt en række danske og internationale datterselskaber og kontorer.
 
Følg os på:
 
 
Om BAE Systems
 
BAE Systems er en af verdens største leverandører indenfor forsvarsindustrien. Koncernen har 84.000 ansatte i over 40 lande og omsætter for 172 milliarder kroner.
Pressekontakt:
 
Terma:

Kasper Rasmussen
Direktør, Kommunikation
T: +45 2022 6091
E: kar@terma.com
 
BAE Systems:
Peter Edwards
Kommunikationschef - Europe & Americas
T: +44 (0) 7540 629857
E: Peter.Edwards5@baesystems.com